Lær sprog med Memrise

Lær sprog med Memrise

lær sprog med memrise tysk
Et lille udpluk af sprogkurserne fra Memrise.

Memrise er en hjemmeside, der gør det nemt og sjovt at lære et hvilket som helst sprog. Enhver kan lære et nyt sprog med Memrise.

Hvad er Memrise?

En hjemmeside og app, der tilbyder gratis sproglektioner af høj kvalitet. Memrise fokuserer i høj grad på det at lære nye ord, men man kan også lære f.eks. grammatik eller kinesiske skrifttegn på hjemmesiden. Du kan vælge lige det kursus, du vil, og så går lektionerne i gang. Nogle kurser er lavet af Memrise-teamet selv, og andre er lavet af frivillige brugere. Du kan også selv lave dit eget Memrise-kursus.

Når du er gået i gang, får du forskellige typer opgaver. Det kan f.eks. være at skrive sætninger, vælge det rigtige ord eller lytte til en, der taler sproget. Kurserne starter som regel meget blidt ud, men de bliver gradvist sværere.

Hvilke sprog kan man lære på Memrise?

En af fordelene ved Memrise er, at der findes kurser til uendeligt mange sprog. Det officielle Memrise-team har lavet kurser til intet mindre end 21 forskellige sprog:

EngelskTyskFranskSpanskItalienskPolskKinesisk
JapanskKoreanskArabiskTegnsprogRussiskPortugisiskSvensk
NorskIslandskSlovenskTyrkiskMongoliskYorubaHollandsk
Der er mange sprog man kan lære med Memrise.

Dette er dog ikke de eneste sprog, man kan lære på hjemmesiden. Enhver kan nemlig selv lave og dele kurser på Memrise. Der findes derfor sprogkurser i græsk, grønlandsk, bosnisk og hundredevis af andre sprog derinde. Det er dog ikke kun sprog, man kan lære på Memrise, selvom det er det, de er mest kendte for. Der findes også kurser i naturvidenskab, sociologi, historie og mange andre områder.

Memrise fungerer ved det, man kalder et spaced-repetition-system (eller SRS). Det betyder, at Memrise husker på, hvor godt det går med at lære de nye ord. Jo sværere man har ved at huske et ord, jo oftere får Memrise én til at øve ordet i repetitionsøvelser. På den måde får man effektivt lagret nye ord i langtidshukommelsen. Derfor er det nemmere at lære sprog med Memrise.

Er Memrise godt hvis man vil lære et sprog?

Det, Memrise er særligt godt til, er at lære nye ord. Det er desuden også meget brugbart til at lære at læse kinesiske skrifttegn eller andre alfabeter, og man får også trænet grammatikken i nogle kurser. Her på NemSprog har vi også gode personlige erfaringer med hjemmesiden. Memrise er dog ikke en erstatning for at bruge sproget i praksis. Så man bør først og fremmest betragte det som et godt supplement til andre læringsmetoder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.