Lær hiragana

Hiragana er navnet på et af de tre skriftsystemer, der bruges på japansk. De to andre hedder katakana og kanji. Hiragana og katakana er stavelsesskrifte, hvilket betyder, at man har et tegn (eller bogstav) for hver stavelse. Det lyder måske af meget, men det japanske sprog har kun 46 stavelser, så der er relativt få tegn. Til sammenligning er kanji kinesiske skrifttegn, hvoraf der er mere end 2000 i daglig brug.

Det tager ikke lang tid at lære at læse hiragana. Man kan lære hiragana på et par dage ved at øve sig i at læse og skrive tegnene hver dag.

	a	i	u	e	o
(intet)	あ a	い i	う u	え e	お o
k	か ka	き ki	く ku	け ke	こ ko
s	さ sa	し shi	す su	せ se	そ so
t	た ta	ち chi	つ tsu	て te	と to
n	な na	に ni	ぬ nu	ね ne	の no
h	は ha	ひ hi	ふ fu	へ he	ほ ho
m	ま ho	み mi	む mu	め me	も mo
y	や ya		ゆ yu		よ yo
r	ら ra	り ri	る ru	れ re	ろ ro
w	わ wa	ゐ wi (anvendes kun i ældre tekster)		ゑ we (anvendes kun i ældre tekster)	を wo (udtales o)

Derudover findes tegnet ん, der blot udtales som et n. Så さん læses “san”.

Når et lille ゃ (ya), ゅ (yu) eller ょ (yu) skrives efter en tegn, der ender på en i-lyd, er den pågældende i-lyd stum. きゃ læses “kya”, きゅ læses “kyu”, きょ læses “kyo” osv.

Når to små streger (dakuten) eller en cirkel (handakuten) skrives over et hiragana-tegn ændrer det på udtalen:

	a	i	u	e	o
g	が ga	ぎ gi	ぐ gu	げ ge	ご go
z	ざ za	じ ji	ず zu	ぜ ze	ぞ zo
d	だ da	ぢ ji	づ zu	で de	ど do
b	ば ba	び bi	ぶ bu	べ be	ぼ bo
p	ぱ pa	ぴ pi	ぷ pu	ぺ pe	ぽ po

Husk: det tager lidt tid og flid at lære hiragana, men det er ikke umuligt.