Fremmedsprog i uddannelsessystemet

Fremmedsprog i uddannelsessystemet

flag og fremmedsprog eu

Danmark lider under en sprogkrise. Praktisk talt ingen behersker længere tysk eller fransk – eller andre sprog end engelsk for den sags skyld. Andelen af gymnasieelever med tre fremmedsprog er styrtdykket, utallige sproguddannelser er lukket og ingen optaget på sproglige uddannelser er rekordlave. Hvordan er Danmark endt i den situation? Det ser vi nærmere på her.

Sprogpolitik før 1993

Frem til ca. 1990 var engelsk og tysk ligestillede fag i Folkeskolen. Fagene havde samme læremål, og eleverne nåede ca. samme niveau i begge sprog. Dertil havde alle elever mulighed for at tilvælge fransk som tredje fremmedsprog, og det blev forventet, at man tog fransk, hvis man ville fortsætte på en videregående uddannelse. I gymnasierne var eleverne delt ind i en sproglig og matematisk linje: På den sproglige linje lærte eleverne 3-4 fremmedsprog, mens de matematiske kunne nøjes med to af de tre sprogfag. Mange gymnasier udbød russisk og spansk, men fokus lå på tysk, fransk og engelsk. På de videregående uddannelser blev det forventet af alle studerende, at de kunne læse tekster på engelsk, tysk og fransk, hvilket de også jævnligt gjorde. Resultatet af dette var, at alle med en videregående uddannelse var trygge ved at bruge engelsk, tysk og som regel også fransk.

Fremmedsprog efter 1993

I 1993 blev implementeret en skolereform, der havde enorme utilsigtede konsekvenser for danskernes sprogkompetencer. Engelsk blev gjort obligatorisk fra 4. klasse, og eleverne fik valget mellem enten at tage tysk eller fransk fra 7. klasse. Skolereformen gav skolerne lov til at udbyde et tredje fremmedsprog i 8.-9. klasse, men i praksis skete dette sjældent. Dette medførte, at ca. 90% af eleverne havde tysk og 10% havde fransk.

Samtidig steg interessen for engelsk og spansk i gymnasiet på bekostning af tysk, fransk og russisk. På universiteterne kunne man ikke længere forvente, at de studerende kunne tysk og fransk, da de fleste studerende kun havde erfaring med ét af sprogene. Pensumlister blev tilpasset, så de studerende undgik at læse tysk og fransk forskning, der ikke var oversat til dansk eller engelsk.

Denne nedadgående udvikling blev endnu kraftigere med gymnasiereformen i 2005. Her blev opdelingen i matematisk og sproglig linje erstattet med et system, hvor eleverne vælger en studieretning med tre fag. Dette var katastrofalt for sprogfagene: Andelen af elever med 3 fremmedsprog faldt fra 40% til 3% på et år. Det skyldes, at mange af de elever, der før ville have valgt en sproglig linje med 3-4 sprog, nu gik på samfundsfaglige eller humanistiske studieretninger med to fremmedsprog. Studieretningen samfundsfag-engelsk-matematik blev utroligt populær, og studieretninger med engelsk, spansk og et ikke-sprogligt fag steg også i popularitet. Reformen udslettede praktisk talt latin, græsk og russisk i gymnasiet, og den havde desuden store konsekvenser for tysk og fransks popularitet.

På universitetet blev taxametersystemet gradvist indført i 1990’erne. Taxametersystemet betød, at de universiteternes økonomi i høj grad begyndte at afhænge af antal studerende og hvilket fag, de studerende læser. Humaniora ligger på laveste sats, sprogfag er relativt små og sprogundervisning er dyrt at implementere. Alt dette har medført, at de fleste sprogfag på universiteterne har været nødt til at lukke pga. manglende finansiering. Dette gælder ikke blot ‘rene’ sprogstudier, men også f.eks. HA med tysk på AU, European Business på CBS og flere eksportingeniøruddannelser. Der er ganske enkelt ikke midlerne til at opretholde sproghold.

Udviklingen i de sidste par år

Det Nationale Center for Fremmedsprog blev oprettet i 2017. De fik til opgave at udarbejde en strategi for at styrke danskernes fremmedsprogskompetencer samt at brande sproglige uddannelser. I 2014 blev engelsk obligatorisk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse. Undervisningsministeriet har implementeret forsøg med spansk som 3. fremmedsprog fra 7. klasse og fortsætterspansk på gymnasierne. Kinesisk er i vækst i gymnasierne, og arabisk er også så småt begyndt at blive udbudt flere steder. Antallet af studieretninger i gymnasiet med kun to sprog er blevet reduceret. Alligevel går det fortsat ikke godt med sprogkompetencerne i Danmark.

Eleverne får nu allerede i 4. klasse at vide, at tysk er skod, og at de skal vælge fransk i stedet. Eller at fransk ikke er brugbart, så de skal tage tysk. Det medfører en negativ indstilling til andet fremmedsprog, at eleverne skal træffe et valg i så tidlig en alder. Samtidig medfører det, at hverken tysk eller fransk er obligatorisk, at man på universiteterne ikke kan arbejde med tekster på nogle af sprogene.

Det Nationale Center for Fremmedsprog giver politikerne forslag til sprogtiltag, men der bliver sjældent lyttet til dem. Flere og flere sproguddannelser lukker fortsat pga. manglende finansiering. I 2019 måtte tysk lukke på Aalborg Universitet. Erhvervsøkonomiske uddannelser og ingeniøruddannelser kan ikke kombineres med sprogkurser, da der mangler finansiering. Og da uddannelsesministeren blev gjort opmærksom på, hvor slemt det stod til med sprogfagene i gymnasiet, implementerede regeringen et lille tiltag, der gjorde latin C mere populært – og det var det. Der bliver ikke taget hånd om de dybereliggende årsager til dårlige sprogkompetencer.

Kilder:

ft.dk

Det Nationale Center for Fremmedsprog / NCFF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.