Franske verber

De franske verber inddeles i tre kategorier: -er, -ir og -re-verber. Man kan kende forskel på dem ved at kigge på endelsen i infinitiv: Venir ender på -ir, så det er et ir-verbum. Manger ender på -er, så det er et -er-verbum. Prendre ender på -re, så det er et -re-verbum.

Verbets rod findes ved at fjerne endelsen -er/ir/re fra verbet. Roden til attendre er f.eks. attend. Roden til finir er fin. Roden til parler er parl.

Bøjningen i præsens

Præsens kaldes også nutid. Præsens udtrykker på både dansk og fransk handlinger, som sker i nutiden. En vigtig forskel er dog, at man på fransk også bruger præsens ved handlinger, der startede i fortiden, og som stadig er gældende i nutiden. Det gælder eksempelvis en sætning som “jeg har boet i Odense i 3 år”, hvor vi på dansk bruger førnutid, mens man på fransk ville bruge præsens.

Præsens dannes ved at tilføje følgende endelser til verbets rod:

	-er-verber	-ir-verber	-re-verber
1. person singularis / ental	e	is	s
2. person singularis / ental	es	is	s
3. person singularis / ental	e	it
1. person pluralis / flertal	ons	issons	ons
2. person pluralis / flertal	ez	issez	ez
3. person pluralis / flertal	ent	issent	ent

Perfektum / passé composé af de franske verber

Perfektum bruges på fransk ved alle afsluttede handlinger i fortiden. Det skal ikke forveksles med den danske førnutid, som vi bruger om handlinger i fortiden, der har en særlig relevans for nutiden. Perfektum kaldes også passé composé.

Perfektum dannes som regel ved at kombinere en bøjningsform af avoir med et perfektum participium. Perfektum participium dannes ved at tilføje et -é, -i eller -u til verbets rod ved hhv. -er, -ir og -re-verber. Perfektum dannes således sådan her:

	Eksempel 1: Manger	Eksempel 2: Finir	Eksempel 3: Vendre
1. person singularis / ental	j’ai mangé	j’ai fini	j’ai vendu
2. person singularis / ental	tu as mangé	tu as fini	tu as vendu
3. person singularis / ental	il a mangé	il a fini	il a vendu
1. person pluralis / flertal	nous avons mangé	nous avons fini	nous avons vendu
2. person pluralis / flertal	vous avez mangé	vous avez fini	vous avez vendu
3. person pluralis / flertal	ils ont mangé	ils ont fini	ils ont vendu

For visse verber er det dog ikke helt så simpelt. Det gælder bl.a. partir, aller, venir og arriver. De kræver, at man bruger être istedet for avoir. Når man gør det, skal perfektum participium bøjes som et adjektiv. Det vil sige, at man tilføjer et -e, hvis subjektet er hunkøn, og et -s, hvis subjektet er i flertal. Her er et eksempel:

	Aller
1. person singularis	je suis allé (når den talende, dvs. “je“, er en mand) je suis allée (når den talende er en kvinde)
2. person singularis	tu es allé (når “tu” er en mand) tu es allée (når “tu” er en kvinde)
3. person singularis	il est allé elle est allée
1. person pluralis	nous sommes allés (når “nous” er mænd eller en blanding af mænd og kvinder) nous sommes allées (når “nous” er kvinder)
2. person pluralis	vous êtes allés (når “vous” er mænd eller en blanding af mænd og kvinder) vous êtes allées (når “vous” er kvinder)
3. pluralis	ils sont allés elles sont allées