De franske verber inddeles i tre kategorier: -er, -ir og -re-verber. Man kan kende forskel på dem ved at kigge på endelsen i infinitiv: Venir ender på -ir, så det er et ir-verbum. Manger ender på -er, så det er et -er-verbum. Prendre ender på -re, så det er et -re-verbum.
Verbets rod findes ved at fjerne endelsen -er/ir/re fra verbet. Roden til attendre er f.eks. attend. Roden til finir er fin. Roden til parler er parl.
Bøjningen i præsens
Præsens kaldes også nutid. Præsens udtrykker på både dansk og fransk handlinger, som sker i nutiden. En vigtig forskel er dog, at man på fransk også bruger præsens ved handlinger, der startede i fortiden, og som stadig er gældende i nutiden. Det gælder eksempelvis en sætning som “jeg har boet i Odense i 3 år”, hvor vi på dansk bruger førnutid, mens man på fransk ville bruge præsens.
Præsens dannes ved at tilføje følgende endelser til verbets rod:
| -er-verber | -ir-verber | -re-verber |
1. person singularis / ental | e | is | s |
2. person singularis / ental | es | is | s |
3. person singularis / ental | e | it | |
1. person pluralis / flertal | ons | issons | ons |
2. person pluralis / flertal | ez | issez | ez |
3. person pluralis / flertal | ent | issent | ent |
Præsens af de franske verber.
Perfektum / passé composé af de franske verber
Perfektum bruges på fransk ved alle afsluttede handlinger i fortiden. Det skal ikke forveksles med den danske førnutid, som vi bruger om handlinger i fortiden, der har en særlig relevans for nutiden. Perfektum kaldes også passé composé.
Perfektum dannes som regel ved at kombinere en bøjningsform af avoir med et perfektum participium. Perfektum participium dannes ved at tilføje et -é, -i eller -u til verbets rod ved hhv. -er, -ir og -re-verber. Perfektum dannes således sådan her:
| Eksempel 1: Manger | Eksempel 2: Finir | Eksempel 3: Vendre |
1. person singularis / ental | j’ai mangé | j’ai fini | j’ai vendu |
2. person singularis / ental | tu as mangé | tu as fini | tu as vendu |
3. person singularis / ental | il a mangé | il a fini | il a vendu |
1. person pluralis / flertal | nous avons mangé | nous avons fini | nous avons vendu |
2. person pluralis / flertal | vous avez mangé | vous avez fini | vous avez vendu |
3. person pluralis / flertal | ils ont mangé | ils ont fini | ils ont vendu |
Perfektum på fransk.
For visse verber er det dog ikke helt så simpelt. Det gælder bl.a. partir, aller, venir og arriver. De kræver, at man bruger être istedet for avoir. Når man gør det, skal perfektum participium bøjes som et adjektiv. Det vil sige, at man tilføjer et -e, hvis subjektet er hunkøn, og et -s, hvis subjektet er i flertal. Her er et eksempel:
| Aller |
1. person singularis | je suis allé (når den talende, dvs. “je“, er en mand) je suis allée (når den talende er en kvinde) |
2. person singularis | tu es allé (når “tu” er en mand) tu es allée (når “tu” er en kvinde) |
3. person singularis | il est allé elle est allée |
1. person pluralis | nous sommes allés (når “nous” er mænd eller en blanding af mænd og kvinder) nous sommes allées (når “nous” er kvinder) |
2. person pluralis | vous êtes allés (når “vous” er mænd eller en blanding af mænd og kvinder) vous êtes allées (når “vous” er kvinder) |
3. pluralis | ils sont allés elles sont allées |
Perfektum med être.