Fransk udtale

fransk udtale blomster

Det er bestemt ikke nemt at lære at udtale fransk til perfektion. Det skyldes til dels, at det franske sprog har en række lyde, som slet ikke findes på dansk. Derudover er der mange enkelte bogstaver og kombinationer af bogstaver, der udtales anderledes end på dansk. Endelig er der også en masse stumme konsonanter og vokaler på fransk, hvilket man lige skal vænne sig til. Her på siden har vi samlet de vigtigste aspekter af fransk fonetik og fonologi (dvs. udtale), som er relevante for danskere, der lærer fransk.

Hvornår er lyde stumme på fransk?

Fransk har mange stumme bogstaver, hvilket kan gøre både stavning og udtale til et mareridt – i hvert fald til man lærer reglerne for udtale. Der er 3 grupper af stumme bogstaver på fransk:

  1. E muet
  2. H muet / H aspiré
  3. Konsonanter i slutning af et ord

E muet er den franske betegnelse for et stumt e. Når et fransk ord på ender et -e, er det næsten altid stumt. Det gælder dog ikke ord på én stavelse (f.eks. je, te). Det gælder heller ikke hvis e’et har en accent. Dvs. at éè, ê og ë aldrig er stumme.

Det er værd at bemærke, at verbeendelserne -e, -(e)s og -(e)nt som udgangspunkt altid er stumme. Endelserne -er og -ez udtales dog [-e].

H muet og H aspiré er to franske betegnelser for det stumme h. H er altid stumt på fransk. I nogle ord, der starter med h, opfører det stumme h sig som en vokal i sammentrækninger af to ord, og kaldes i det tilfælde H muet. I andre ord opfører h’et sig som en konsonant, og kaldes så H aspiré.

Men hvad vil det sige at h kan opføre sig som en konsonant eller en vokal? Når man sætter le eller la foran et ord med H muet, trækkes det sammen til et “l'” på samme måde som ved ord, der starter med en vokal.

“le” + “homme” -> l’homme

“la” + “ombre” -> l’ombre

Ved ord med H aspiré, trækkes le/la ikke sammen. Det hedder f.eks. “le hasard”. Om et ord bruger H muet eller H aspiré, kan man ikke se på ordet – det bliver man nødt til at slå op i ordbogen, hvis man kommer i tvivl.

Når et fransk ord ender på bestemte konsonanter, er de konsonanter næsten altid stumme. Det gælder følgende bogstaver:

Franske bogstaver, der normalt er stummeEksempler
Dgrand, froid
Ptrop, un loup
Sje sais, trois
Tminuit, petit
Xdeux, un prix
Zvous allez, chez
Udtale af konsonanterne d, p, s, t, x, z.

Disse lyde udtales dog, hvis det efterfølgende ord starter med en vokal. Det kaldes liaison. Ved liaison udtales den pågældende konsonant, som om den var en del af det efterfølgende ord. Det skal forstås på den måde, at “un petit ours” udtales som om der stod “un peti tours”. Dette gælder ikke blot disse 6 konsonanter, men det særlige ved disse 6, er at de er stumme, når de ikke står foran en vokal. Eksempelvis udtales “un petit lion” som om der stod “un peti lion”.

De øvrige konsonanter på fransk udtales som udgangspunkt altid i slutningen af et ord.

Fransk udtale af vokaler

De vigtigste forskelle på udtalen af de danske og franske vokaler er skitseret her:

Franske bogstaverUdtale
aiUdtales som et dansk “æ”
au / eauUdtales som et dansk “o”
eUdtales som regel som et dansk “øh”. Eller -e’et i ord som “løbe”, “kage”, “spise” osv.
éUdtales som et dansk “e” i ord som “le”, “ske”, osv.
yUdtales som et dansk “i”
uUdtales som et dansk “y”
Udtale af de franske vokaler.

Når en fransk vokal følges af et -n, men IKKE -ne, indikerer det en nasalvokal. I så fald udtaler man ikke n’et, men blæser i stedet luft ud af næsen, mens man siger vokalen. Nasalvokaler markeres ofte med et ~ i lydskrift og ordbøger.

Fransk udtale af konsonanter

Her følger så de vigtigste forskelle på udtalen af danske og franske konsonanter:

Franske bogstaverUdtale
zStemt “s”. Det er en lyd, som ikke findes på dansk, men til gengæld findes den på fransk, tysk og engelsk. Lyden udtales ved at vibrere i stemmelæberne, mens man laver et s. Det er meget svært for danskere at lære. Det franske bogstav “s” udtales også nogle gange stemt, det sker bl.a. mellem to vokaler.
çUdtales som et dansk “s”
gnPå nogle franske dialekter udtales det som et dansk “nj”. På standardfransk er det en lyd, som ikke findes på dansk, men som minder om et “nj” eller “ng”.
rPå dansk har vi to “r”-lyde. Den første har vi i starten af en stavelse, f.eks. i ord som “rigtig”, “ris”, “ro”. Den anden r-lyd har vi i endelsen af en stavelse som i “ar”, “løber”, “spiser”.
Det franske “r” er altid den samme r-lyd, som vi har i ordet “ris”.
ch / jFindes ikke på dansk, men lyder som et “sj”, dog hvor man rører tænderne med tungen.
Fransk udtale af konsonanterne.

Vi har meget mere information om fransk samlet her.