Det tyske alfabet

postkort muligvis skrevet med det tyske alfabet

Det tyske alfabet ligner i høj grad det danske. Tysk godt nok ikke æ, ø og å, men til gengæld bruger man på tysk ä, ö, ü og ß. Mange tyske bogstaver udtales mere eller mindre som på dansk, men der er også nogle væsentlige forskelle, som vil blive forklaret i denne artikel.

Oversigt over det tyske alfabet

BogstavUdtale af bogstavet på tysk
aah
bbe
ctse
dde
ee
fæf
gge
hha
ii
jjåt
kka
læl
mæm
næn
oo
ppe
qku
rer
sæs
tte
uu
vfau
wve
xæks
yypsilon
ztsæt
äah Umlaut
öo Umlaut
üu Umlaut
ßæstsæt
Det tyske alfabet.

Umlaut er betegnelsen for de to prikker over ä, ö og ü. Derfor kaldes de normalt for a-Umlaut, o-Umlaut og u-Umlaut.

Bogstavet ß findes kun på tysk, og kaldes for “esszett” (udtalt æs-tsæt). Bogstavet stammer fra en tid, hvor bogstaverne “s” og “z” ofte optrådte ved siden af hinanden på tysk, og man begyndte derfor at skrive de to bogstaver sammen til et bogstav. Det udviklede sig gradvist til ß, som i dag blot udtales som et s. Sjovt nok opstod bogstavet “æ” på samme måde: man begyndte at skrive “a” og “e” sammen til et bogstav. Ved den seneste stavereform i Tyskland blev det vedtaget, at “ss” skrives “ß” efter en lang vokal, og “ss” efter en kort vokal. På den måde ved man, at vokalen inden et ß altid er lang.

Udtale af alfabetet på tysk

Udtalen af visse bogstaver på tysk volder danskere store udfordringer. Nogle gange skyldes det, at danskere synes, det er svært at udtale ordene rigtigt, andre gange skyldes det blot at man ikke ved, hvordan ordene skal udtales på tysk.

De vigtigtigste udtaleproblemer er samlet her:

BogstavProblem
v og wDet tyske bogstav v udtales som et dansk f i langt de fleste ord. I visse låneord og fremmede navne udtales v som på dansk (f.eks. Venedig), men det er undtagelsen og ikke reglen. W udtales derimod som et dansk v.
z og tPå de fleste danske dialekter laver vi næsten altid en lille s-lyd, når vi udtaler vores t’er i starten af en stavelse. Det er sådan det tyske bogstav z skal udtales. Et tysk z svarer altså stort set til et dansk t. Det tyske bogstav t udtales derimod som et t uden en efterfølgende s-lyd, hvilket ikke findes på mange danske dialekter. Det kan derfor volde problemer for danskere, men det er ikke verdens undergang, hvis man på tysk udtaler både z og t som et dansk t(s).
cPå dansk kan c enten udtales som s eller k, afhængigt af den efterfølgende vokal. På tysk udtales c som ts, i tilfælde hvor vi på dansk ville udtale det s. Tyskerne udtalerne altså f.eks. Cicero som “tsitsero”.
sPå dansk har vi kun en s-lyd: Den ustemte s-lyd. På tysk findes der både en stemt og en ustemt s-lyd. Det stemte s udtales ved at vibrere med stemmebåndene samtidig med at man laver en s-lyd. Det er svært for en dansker at lære, og de fleste danskere kan ikke lave et stemt s uanset om det er på engelsk, tysk eller fransk.
Det tyske bogstav s udtales stemt, når det står i starten af en stavelse, eller når det står mellem to vokaler. Det udtales derimod ustemt (som på dansk) i slutningen af en stavelse.
p, t og kPå dansk udtaler vi p, t og k som henholdsvis b, d og g, når bogstaverne ikke står i starten af en stavelse. Det vil sige at vi faktisk udtaler “stop” som “sdob”, t’et i “kat” udtales som d’et i “den”, k’et i “tak” udtales som g’et i “grøn” osv. Det gør man ikke på tysk eller andre fremmedsprog.
Man skal som dansker prøve at lytte efter denne her forskel, og anstrenge sig for at udtale p’erne, t’erne og k’erne på samme måde i slutningen af en stavelse, som man gør i starten af en stavelse.
Hvad der gør sagen mere kompliceret er at tyskerne gør det stikmodsatte af os. De udtaler nemlig b, d og g som hhv. p, t og k i slutningen af en stavelse. De udtaler f.eks. “und” som “unt”, “lob” som “lop” osv. Det kalder man for udlydsforstærkning.
Udtaleproblemer for danskere, når de taler tysk.

Hvis man synes det er svært at forstå disse udtaleforskelle, kan man finde YouTube-videoer der forklarer forskellene med eksempler. Man kan f.eks. også øve sig ved at prøve at sige de tyske tal med en så korrekt udtale som muligt.