Tyske tal

fotografi af tyske tal

De tyske tal kaldes også for numeralier. Man skelner mellem to grupper talord: Grundtal og ordenstal. Grundtal er ord som “et”, “to”, “tre” osv. mens ordenstal er ord som “første”, “andet”, tredje” osv. Det er naturligvis vigtigt at kunne tælle på tysk, og tallene er noget af det første man bør lære.

Grundtal på tysk

Lad os starte med at lære at tælle til ti på tysk:

  • 0 – null
  • 1 – eins
  • 2 – zwei (eller på visse dialekter “zwo”)
  • 3 – drei
  • 4 – vier
  • 5 – fünf
  • 6 – sechs (udtales som “seks”)
  • 7 – sieben
  • 8 – acht
  • 9 – neun
  • 10 – zehn

Læg mærke til, at “sechs” udtales som “seks”. Det skyldes, at “ch” udtales som et k, når det står foran et s.

Lad os nu fortsætte med at tælle til tyve:

  • 11 – elf
  • 12 – zwölf
  • 13 – dreizehn
  • 14 – vierzehn
  • 15 – fünfzehn
  • 16 – sechzehn
  • 17 – siebzehn
  • 18 – achtzehn
  • 19 – neunzehn
  • 20 – zwanzig

Her er det vigtigt at lægge mærke til, at 16 hedder “sechzehn” og ikke “sechszehn”. Tilsvarende hedder 60 “sechzig” og ikke “sechszig”. Og nu fortsætter vi så op til 100:

  • 10 – zehn
  • 20 – zwanzig
  • 30 – dreßig
  • 40 – vierzig
  • 50 – fünfzig
  • 60 – sechzig
  • 70 – siebzig
  • 80 – achtzig
  • 90 – neunzig
  • 100 – hundert

Tal som 43, 28 og 93 dannes som på dansk, bortset fra at man siger “und” istedet for “og”. Her er nogle eksempler:

  • 21 – einundzwanzig
  • 22 – zweiundzwanzig
  • 23 – dreiundzwanzig
  • 48 – achtundvierzig
  • 99 – neunundneunzig

Og lad os så fortsætte op til 1000:

  • 100 – hundert
  • 200 – zweihundert
  • 300 – dreihundert
  • 400 – vierhundert
  • 500 – fünfhundert
  • 600 – sechshundert
  • 700 – siebenhundert
  • 800 – achthundert
  • 900 – neunhundert
  • 1000 – tausend

Når man tæller over 100 på tysk, er det valgfrit, om man inkluderer et “und” mellem “hundert” og det der følger efter. 135 kan f.eks. enten læses “hundertundfünfunddreßig” eller “hundertfünfunddreißig”.

En million hedder “eine Million” og en milliard hedder “eine Millarde”.

Tyske tal: Ordenstal

bygning med tyske tal

Ordenstal er ord som “første”, “anden” og tredje”. De tyske ordenstal bøjes som adjektiver. Det vil sige, at de skal tilføjes samme endelse som hvis de var et adjektiv.

Som udgangspunkt dannes ordenstallene under 20 ved at tilføje -te til grundtallene. Tal fra og med 20 dannes ved at tilføje -ste.

Lad os starte med ordenstallene op til 10:

  • 0. – der nullte
  • 1. – der erste
  • 2. – der zweite (på visse dialekter “der zwote”)
  • 3. – der dritte
  • 4. – der vierte
  • 5. – der fünfte
  • 6. – der sechste
  • 7. – der siebte (eller der siebente)
  • 8. – der achte
  • 9. – der neunte
  • 10. – der zehnte

Læg særligt mærke til, at “der erste”, “der dritte” og “der siebte” er uregelmæssige.