Måned: juli 2022

Oversigt over grammatiske udtryk

Noget af det mest skræmmende ved grammatik er de latinske fagudtryk. De latinske fagudtryk er dog vigtige at forstå og kunne anvende, da de danske fagudtryk særligt er udviklet til at analysere danske sætninger, og derfor ikke altid egner sig godt til andre sprog. Her på hjemmesiden bruges dog en blanding af dansk og latin, da de fleste danskere føler sig mere trykke med de danske betegnelser for de grammatiske udtryk.

For at gøre arbejdet med de grammatiske betegnelser nemmere, følger således her en oversigt over de vigtigste grammatiske udtryk på latin og dansk.

Overordnede grammatiske udtryk

Analyse, sætningsanalyse, analytisk – Analyse er en betegnelse for det, at dele en sætning op i de elementer, som den er opbygget af.

Syntaks, syntaktisk – Syntaks er studiet af hvordan ord kædes sammen til at danne sætninger. Med andre ord handler det om ordstilling eller rækkefølgen af ord i en sætning.

Dependens, afhængighed – Dependens handler om ordene i en sætnings tilknytning til hinanden. Udtrykket bruges sjældent.

Valens, kombinationsevne – Valens handler om ords evne til at knytte andre ord til sig i en given form.

Kongruens, overensstemmelse – Kongruens handler om bøjningen af sætningsled for at vise, at de hører til bestemte andre sætningsled. Kongruens bruges ofte om det forhold, at verber på f.eks. engelsk og tysk skal bøjes, så de stemmer overens med subjektet.

Paratakse, sideordning, parataktisk – To ledsætninger er parataktiske, hvis ingen af ledsætningerne er underordnet den anden. Det vil sige, at en sætning er parataktisk, hvis den ikke har en kompliceret sætningsstruktur, hvor de forskellige ledsætningers betydning er afhængige af hinanden. “Jeg spiser is, og Bo spiller tennis” er et eksempel på en parataktisk ordstilling. Sætningen betyder fuldstændig det samme som “Bo spiller tennis, og jeg spiser is”, og derfor er den parataktisk.

Hypotakse, underordning, hypotaktisk – To ledsætninger er hypotaktiske, hvis den ene er underordnet den anden. Her har vi at gøre med én overordnet ledsætning, som kan stå alene, og én underordnet ledsætning, som starter med en subjunktion, f.eks. “fordi”, “når”, “hvis”. “Jeg drikker kaffe, fordi jeg er træt” er et eksempel på en hypotaktisk ordstilling. I denne sætning er “Jeg drikker kaffe” den overordnede ledsætning, mens den underordnede ledsætning “fordi jeg er træt” tilføjer information om årsagen til, at jeg drikker kaffe.

Præfiks – Et præfiks er en eller flere stavelser, som indsættes i starten af et ord for at ændre ordets betydning.

Suffiks – Et suffiks er en eller flere stavelser, som indsættes i slutningen af et ord for at ændre ordets betydning. F.eks. er “-en” i ordet “grøden” et suffiks, som fortæller os, at vi taler om en helt bestemt grød.

Grammatiske fagudtryk om ordklasser

Verbum – Verber er udsagnord. Dvs. ord, som udtrykker en handling.

Nomen – Nomen er fællesbetegnelse for navneord og tillægsord.

Substantiv, substantivisk – Et substantiv er navneord. Dvs. en ting, en person eller et sted.

Proprium – Et proprium er et egennavn. Dvs. navnet på en bestemt person, en bestemt virksomhed, et bestemt land eller lignende. “Siemens” og “Børge” er eksempler på proprier.

Adjektiv – Et adjektiv er et tillægsord. Dvs. ord, som beskriver et substantiv.

Artikel – En artikel er et kendeord. Dvs. ord som fortæller noget om et substantivs bestemthed, køn, tal eller lignende. “En”, “et”, “den” og “det” er artikler.

Præposition – En præposition er et forholdsord, som placeres før det ord, det knytter sig til. “Under”, “over” og “ved siden af” er eksempler på præpositioner.

Postposition – En postposition er et forholdsord, som placeres efter det ord, det knytter sig til. Postpositioner findes ikke på dansk.

Pronomen – Et pronomen er et stedord. Dvs. et ord, der står i stedet for et substantiv. “Han”, “hun” og “jeg” er eksempler på pronominer.

Personalpronomen – Personligt stedord.

Refleksivpronomen – Tilbagevisende stedord.

Reciprokt pronomen – Gensidigt tilbagevisende stedord.

Possessivpronomen – Ejestedord.

Demonstrativpronomen – Påpegende stedord.

Interrogativpronomen – Spørgende stedord.

Indefinit pronomen – Ubestemt stedord.

Relativpronomen – Henførende stedord.

Adverbium – Et adverbium er et biord. Dvs. et ord som beskriver et verbum eller et adjektiv.

Numerale – Et numerale er et talord. F.eks. “syv”.

Interjektion – En interjektion er et udråb. F.eks. “av!”.