Måned: september 2021

Danmark lider under en sprogkrise. Praktisk talt ingen behersker længere tysk eller fransk – eller andre sprog end engelsk for den sags skyld. Andelen af gymnasieelever med tre fremmedsprog er styrtdykket, utallige sproguddannelser er lukket og ingen optaget på sproglige uddannelser er rekordlave. Hvordan er Danmark endt i den situation? Det ser vi nærmere på her.

Sprogpolitik før 1993

Frem til ca. 1990 var engelsk og tysk ligestillede fag i Folkeskolen. Fagene havde samme læremål, og eleverne nåede ca. samme niveau i begge sprog. Dertil havde alle elever mulighed for at tilvælge fransk som tredje fremmedsprog, og det blev forventet, at man tog fransk, hvis man ville fortsætte på en videregående uddannelse. I gymnasierne var eleverne delt ind i en sproglig og matematisk linje: På den sproglige linje lærte eleverne 3-4 fremmedsprog, mens de matematiske kunne nøjes med to af de tre sprogfag. Mange gymnasier udbød russisk og spansk, men fokus lå på tysk, fransk og engelsk. På de videregående uddannelser blev det forventet af alle studerende, at de kunne læse tekster på engelsk, tysk og fransk, hvilket de også jævnligt gjorde. Resultatet af dette var, at alle med en videregående uddannelse var trygge ved at bruge engelsk, tysk og som regel også fransk.

Fremmedsprog efter 1993

I 1993 blev implementeret en skolereform, der havde enorme utilsigtede konsekvenser for danskernes sprogkompetencer. Engelsk blev gjort obligatorisk fra 4. klasse, og eleverne fik valget mellem enten at tage tysk eller fransk fra 7. klasse. Skolereformen gav skolerne lov til at udbyde et tredje fremmedsprog i 8.-9. klasse, men i praksis skete dette sjældent. Dette medførte, at ca. 90% af eleverne havde tysk og 10% havde fransk.

Samtidig steg interessen for engelsk og spansk i gymnasiet på bekostning af tysk, fransk og russisk. På universiteterne kunne man ikke længere forvente, at de studerende kunne tysk og fransk, da de fleste studerende kun havde erfaring med ét af sprogene. Pensumlister blev tilpasset, så de studerende undgik at læse tysk og fransk forskning, der ikke var oversat til dansk eller engelsk.

Denne nedadgående udvikling blev endnu kraftigere med gymnasiereformen i 2005. Her blev opdelingen i matematisk og sproglig linje erstattet med et system, hvor eleverne vælger en studieretning med tre fag. Dette var katastrofalt for sprogfagene: Andelen af elever med 3 fremmedsprog faldt fra 40% til 3% på et år. Det skyldes, at mange af de elever, der før ville have valgt en sproglig linje med 3-4 sprog, nu gik på samfundsfaglige eller humanistiske studieretninger med to fremmedsprog. Studieretningen samfundsfag-engelsk-matematik blev utroligt populær, og studieretninger med engelsk, spansk og et ikke-sprogligt fag steg også i popularitet. Reformen udslettede praktisk talt latin, græsk og russisk i gymnasiet, og den havde desuden store konsekvenser for tysk og fransks popularitet.

På universitetet blev taxametersystemet gradvist indført i 1990’erne. Taxametersystemet betød, at de universiteternes økonomi i høj grad begyndte at afhænge af antal studerende og hvilket fag, de studerende læser. Humaniora ligger på laveste sats, sprogfag er relativt små og sprogundervisning er dyrt at implementere. Alt dette har medført, at de fleste sprogfag på universiteterne har været nødt til at lukke pga. manglende finansiering. Dette gælder ikke blot ‘rene’ sprogstudier, men også f.eks. HA med tysk på AU, European Business på CBS og flere eksportingeniøruddannelser. Der er ganske enkelt ikke midlerne til at opretholde sproghold.

Udviklingen i de sidste par år

Det Nationale Center for Fremmedsprog blev oprettet i 2017. De fik til opgave at udarbejde en strategi for at styrke danskernes fremmedsprogskompetencer samt at brande sproglige uddannelser. I 2014 blev engelsk obligatorisk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse. Undervisningsministeriet har implementeret forsøg med spansk som 3. fremmedsprog fra 7. klasse og fortsætterspansk på gymnasierne. Kinesisk er i vækst i gymnasierne, og arabisk er også så småt begyndt at blive udbudt flere steder. Antallet af studieretninger i gymnasiet med kun to sprog er blevet reduceret. Alligevel går det fortsat ikke godt med sprogkompetencerne i Danmark.

Eleverne får nu allerede i 4. klasse at vide, at tysk er skod, og at de skal vælge fransk i stedet. Eller at fransk ikke er brugbart, så de skal tage tysk. Det medfører en negativ indstilling til andet fremmedsprog, at eleverne skal træffe et valg i så tidlig en alder. Samtidig medfører det, at hverken tysk eller fransk er obligatorisk, at man på universiteterne ikke kan arbejde med tekster på nogle af sprogene.

Det Nationale Center for Fremmedsprog giver politikerne forslag til sprogtiltag, men der bliver sjældent lyttet til dem. Flere og flere sproguddannelser lukker fortsat pga. manglende finansiering. I 2019 måtte tysk lukke på Aalborg Universitet. Erhvervsøkonomiske uddannelser og ingeniøruddannelser kan ikke kombineres med sprogkurser, da der mangler finansiering. Og da uddannelsesministeren blev gjort opmærksom på, hvor slemt det stod til med sprogfagene i gymnasiet, implementerede regeringen et lille tiltag, der gjorde latin C mere populært – og det var det. Der bliver ikke taget hånd om de dybereliggende årsager til dårlige sprogkompetencer.

Kilder:

ft.dk

Det Nationale Center for Fremmedsprog / NCFF

Nogle sprog er helt klart nemmere at lære end andre. En dansker kan f.eks. lære norsk på en brøkdel af den tid, det tager at lære vietnamesisk. Men hvad er det sværeste sprog for en dansker at lære?

Er arabisk verdens sværeste sprog?

Et bud er arabisk. Der findes utallige arabiske dialekter. Disse kan inddeles i 5 grupper: Maghrebi, egyptisk, mesopotamisk, levantinsk og halvøgruppen. Hver undergruppe adskiller sig så meget fra hinanden, at de i praksis er hvert deres sprog – det er primært politiske og historiske årsager, der gør, at de alle kaldes for arabisk. Ud over dialektgrupperne findes der også moderne standardarabisk (MSA), som er en særlig variant, der bruges i medierne. Og dertil kommer at koranen er skrevet på klassisk arabisk, som er helt noget andet.

Det arabiske alfabet skriver desuden ikke korte vokaler, hvilke gør det sværere at lære at læse. Desuden er sproget ikke indoeuropæisk, hvilket betyder, at både grammatikken og ordene slet ikke minder om dansk. At lære at forstå bare én arabisk dialektgruppe er altså i sig selv svært, og det er utroligt svært, hvis man vil lære at forstå alle dialektgrupperne.

Er kinesisk svært?

Et andet bud på verdens sværeste sprog er kinesisk, som er et af verdens mest talte sprog. Det kinesiske skriftsprog bruger skrifttegn, og en almindelig kineser kan læse og skrive ca. 3000-4000 tegn. Det tager lang tid for en dansker at lære så mange tegn, men til gengæld er der også nemmere sider ved sproget. Sproget bøjer ikke udsagnsord og tillægsord, og så findes der heller ikke kasus på kinesisk. Mange ord er logisk opbygget, men til gengæld har dansk og kinesisk kun få ord, der lyder ens. Desuden er det svært at lære at udtale kinesisk: Der findes 4 forskellige toner på kinesisk, og sproget har mange konsonanter, som slet ikke findes på vestlige sprog.

Japansk er blandt de sværeste sprog

Japansk er noget af en udfordring sammenlignet med kinesisk. Godt nok har japansk kun ca. 2000 skrifttegn, men til gengæld kan hvert tegn på japansk udtales på mange forskellige måder afhængig at kontekst, hvorimod hvert tegn altid udtales på samme måde på kinesisk. Japansk bruger desuden to ekstra stavelsesbaserede alfabeter ud over de kinesiske skrifttegn, og den japanske grammatik er langt mere kompliceret. Udsagnsord og adjektiver følger komplicerede bøjningsmønstre, og høflighed har en stor indflydelse på grammatikken.

Udtalen er dog langt nemmere end på kinesisk. Der er ikke toner på japansk, og de fleste japanske lyde findes også på dansk. Japansk har ikke kasus, men til gengæld bruger japanerne et kompliceret partikelsystem, der minder om kasus, men som er langt mere kompliceret. Der er altså en del ting, der til sammen gør japansk svært at lære.

Hvad med koreansk?

Koreansk minder meget om japansk, dog med to store forskelle.

For det første bruger man ikke længere kinesiske tegn i Korea. Man har erstattet dem med det simple alfabet Hangeul, der blev opfundet af kong Sejong den Store i 1443. Det gør det langt lettere for begyndere at mestre det koreanske skriftsprog end det japanske, kinesiske eller arabiske.

Dog er der også den store forskel, at meget af grammatikken er mere kompliceret end på japansk. Det gør, at mange, der har lært begge sprog, mener, at koreansk er mindst ligeså svært som japansk.

Man bør dog huske på, at motivation har stor indflydelse på hvor hurtigt man lærer et sprog. Så selv hvis koreansk eller arabisk er nogle af de sværeste sprog at lære, kan man sagtens stadig lære sprogene, hvis man er interesseret i det.

Der findes i alt ca. 6000 sprog i verden i dag. Det er dog kun få af dem, der tales af mange millioner mennesker. Her har vi samlet de 20 mest talte sprog i verden:

20: Koreansk (82 millioner)

Tales i: Sydkorea, Nordkorea

Sprogfamilie: Koreansk (sprogisolat)

19: Wu-kinesisk (82 millioner)

Tales i: Det østlige Kina inklusiv Shanghai

Sprogfamilie: Sino-tibetansk

18: Kantonesisk (85 millioner)

Tales i: Det sydlige Kina

Sprogfamilie: Sino-tibetansk

17: Tamilsk / Tamil (85 millioner)

Tales i: Det sydlige Indien

Sprogfamilie: Dravidisk

16: Tyrkisk (88 millioner)

Tales i: Tyrkiet

Sprogfamilie: Tyrkisk (af og til medregnet i den altaiske sprogfamilie, der er omdiskuteret)

15: Telugu (96 millioner)

Tales i: Det sydlige Indien

Sprogfamilie: Dravidisk

14: Marathi (99 millioner)

Tales i: Det vestlige Indien

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (indoarisk)

13: Japansk (126 millioner)

Tales i: Japan

Sprogfamilie: Japansk (sprogisolat)

12: Tysk (135 millioner)

Tales i: Tyskland, Schweiz, Østrig, Luxemborg, Liechtenstein, Belgien

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (germansk)

Vi har en masse info om tysk samlet her på hjemmesiden, tjek f.eks. vores artikel om tyske tal ud.

11: Indonesisk (199 millioner)

Tales i: Indonesien

Sprogfamilie: Austronesisk

Top 10 mest talte sprog i verden

10: Urdu (230 millioner)

Tales i: Pakistan, Indien

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (indo-arisk)

9: Portugisisk (258 millioner)

Tales i: Brasilien, Portugal, Angola, Cape Verde, Timor Leste, Guinea-Bissau, Mozambique

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (romansk)

8: Russisk (258 millioner)

Tales i: Rusland, Hviderusland, Kazakhstan, Kyrgyzstan, Tajikistan

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (slavisk)

7: Fransk (267 millioner)

Tales i: Frankrig, Belgien, Schweiz, Quebec (Canada), Haiti, Niger, Gabon, Guinea, Chad, den Centralafrikanske Republik, Burundi, Benin og mange andre lande

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (romansk)

6: Bengali (268 millioner)

Tales i: Bangladesh, det østlige Indien

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (indoarisk)

5: Arabisk (274 millioner)

Tales i: Egypten, Marokko, Tunesien, Syrien, Libanon, Saudi-Arabien, Irak, Yemen, Oman og mange andre lande i Mellemøsten.

Sprogfamilie: Semitisk

4: Spansk (543 millioner)

Tales i: Spanien, Mexico, Cuba, Ecuador, Venezuela, Argentina, Chile, Costa Rica, Honduras, Colombia og mange andre lande i Latinamerika.

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (romansk)

3: Hindi (600 millioner)

Tales i: Indien, især i de nordlige og centrale dele af landet.

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (indoarisk)

2: Mandarin / standardkinesisk (1120 millioner)

Tales i: Kina, Singapore, Taiwan

Sprogfamilie: Sino-tibetansk

1: Engelsk (1348 millioner)

Tales i: Storbritannien, Canada, USA, Australien, New Zealand, Sydafrika, Indien, Nigeria og mange andre lande.

Sprogfamilie: Indoeuropæisk (germansk)

Kilde: Ethnologue 2021